Udstyr

shinai, bokuto, sværd, våben, samurai

Kilde: Kenseikai

Våben

Det øverste sværd på billedet er det vi kalder en shinai. Du benytter en shinai til din regelmæssige træning, både til øvelser og teknikker, men også til frikamp og turneringer.

Det nederste sværd på billedet er det vi kalder en bokuto. Din bokuto bruger du til tekniske øvelser, til Kata (form/opvisning) og andre koreografiske øvelser.

gi og hakama

Kilde: Kenseikai

Uniform

Til Kendo iføre vi os Hakama og Kendogi. Bukserne er det vi kalder hakama, og har flere formål til i din træning, de skjuler bla. dine bevægelser for din modstander og de er bevægelige, sådan du har mulighed for at springe langt, når du igangsætter et angreb på din modstander. Dine hakama har 7 folder, som repræsentere 7 dyder som den Japanske krigerklasse (Samurai) værdsatte:
Gi – Retfærdighed og integritet
Yu – Mod
Jin – Barmhjertighed og velvilje
Rei – Respekt
Makoto – Ærlighed
Meiyo – Ære
Chugi – Loyalitet

Din kendogi er en trøje som er bundet med snor, og som foldes over dit bryst. Denne trøje minder meget om tilsvarende uniformer, som du finder til andre kampsport. Da dette er det typiske design for Japansk påklædning i Budo.
Både din trøje og dine bukser er typisk lavet i Bomuld og farves indigoblå, men man kan finde variationer på markedet, såsom polyster stof og sort farve. 

Men bogu

Kilde: Kenseikai

Men

Til Kendo bære vi en maske for at beskytte hovedet og ansigtet. Denne maske bindes med snor (Himo) omkring hovedet, for at holde masken tætsiddende og på plads. Din maske har et gitter (Mengane) for at beskytte selve ansigtet mod fejlagtige slag og stik. Den har også en plade i bunden (futon) som beskytter din hals og strube mod stik, som også bliver et kontakt punkt engang når man er øvet.

kote bogu

Kilde: Kenseikai

Kote

Dine handsker skal beskytte dine fingre, håndled og nederste del af armen mod slag på handsken. Denne handske er oftest lavet af syntetisk læder eller i ko og hjorteskind. Puden på fingeren er oftest fyldt med bomuld eller andet fyld, for at lave en pude som beskyttelse.

do bogu

Kilde: Kenseikai

Din Dõ er brystepladen som skal beskytte din torso mod slag til din torso. Brystpladen er traditionelt lavet af bambus, men laves i dag i syntetisk stof, som efterfølgende får en sort lakering for at give god beskyttelse og en glansfuld afslutning på rustningen.

tare bogu

Kilde: Kenseikai

Tare

Din tare er din hoftebeskytter, den har til formål at beskytte underdelen af din krop, selvom at man ikke øver slag mod dette område. Din tare bindes omkring din krop og sidder på din hofte hvor den også til formål at vise din zekken. Zekken er et stykke stof, som sidder på det midterste stykke (Oodare), og som skal vise din klub og dit navn.

Klubben vil selvfølgelig hjælpe dig med at finde det rette udstyr til den rette pris, du skal blot kontakte os her, eller til træning.

Herunder har klubben også links til pålidelige hjemmesider, hvor du kan finde udstyr til Kendo.

Hvad skal jeg medbringe af udstyr som ny?

Behageligt træningstøj

Vandflaske med væske

Dit gode humør